Som politisk morgenpost, but make it litterært
Kig med, hvis du interesserer dig for litteraturens landsholdsstjerner.
I ugens løb skete det, at jeg gik halvviralt på LinkedIn.
Anledningen var en af pressen tavst behandlet dansk stjerneforfatters nominering til en kæmpestor, international litteraturpris, og mange var, skal jeg lige love for, enige i, at det er iøjefaldende hvor forskelligt superstjernerne indenfor henholdsvis fodbold og litteratur behandles i medierne.
En nominering til Booker-prisen svarer til sværvægter, til golazo, til gul trøje-duel. Det samme var samme Solvej Balles nominering til den amerikanske National Book Award i efteråret. Heller ikke det trak forsider eller løbende nyhedsdækning, og jeg tvivler på, at du, læser, egentlig har hørt om det før lige nu.
Både Berlingske og Kulturmonitor er siden kommet efter det, og Politiken har skrevet det ind i en artikel om to andre forfatteres prisnomineringer, men no wonder, at Booker-nyheden var gået mediernes næse forbi. Litteraturen er en delmængde af den samlede kulturdækning, hvor anmelderi er den almindeligste form for journalistik om emnet, er min fornemmelse; sporten har på de fleste medier sin helt egen redaktion med ansatte i flertal, så der både er tid nyheder, reportageinterviews og livedækning.
Formentlig næppe af ond tro på, at sport er den eneste af kulturens søjler, der egner sig til reel nyhedsdækning, tror jeg, så meget som af plejer og rutine.
Men så længe det er sådan, og især litteratur er parkeret i et tørt hjørne af den danske nyhedsdækning, så må vi jo være nogen uafhængige og ulønnede, der gør, hvad mange fans af sport gør uafhængigt og ulønnet:
Vi må gøre det selv.
For vi er en nation, der rummer adskillige stjerner, som skriver bøger, der vil bestå i generationer efter dig og mig. Og de fortjener, at nogen snakker om det. Det er da det mindste, vi kan gøre.
Derfor har jeg hen over weekenden banket en ny Substack ved navn LITTERATURENS LANDSHOLD op. Jeg overvejede at bringe det som et format her på min egen Substack, men jeg tror ikke, at I alle interesserer jer for litteratur, og jeg tror ikke alle litteraturinteresserede interesserer sig for mig.
Så:
På LITTERATURENS LANDSHOLD får du fremover nyheder og ahaheder om dansk litteratur og dens forfattere på tværs af forlag.
Med “landshold” skal du ikke forstå det sådan, at jeg bestemmer mig for 11 danske forfattere og x antal udskiftere, og så er det dem, vi kalder eliten. Sådan arbejder jeg ikke, og det er umuligt at begrænse sig til så få stemmer.
Med landshold mener jeg:
Tænk, hvis vi behandlede litteraturens knoklende fyrtårne lige så fint på de mediestøttefinansierede dagblade og tv-stationer, som vi behandler fodbold, håndbold, tennis og mange andre sportsformer.
Det gør vi ikke. Der er bestemt dækning af litteraturen i Danmark, men det når sjældent forsiderne, og det er (med rette, for det koster penge at udgive reel journalistik) ofte gemt bag betalingsmur. Går du selv på udkig efter overblikket som den bognørd, du er, kan det være vanskeligt at gennemskue hvad der er reklame og hvad der ikke er, fordi de enkelte forlag og agenturer (med rette, de er kommercielle foretagender) kun pusher deres egne udgivelser og helst med fokus på de anmeldelser, der er gode.
På LITTERATURENS LANDSHOLD forsøger jeg at give et overblik over det, jeg synes, man skal vide, hvis man tager litteratur og læsning alvorligt.
Det er ikke journalistik, og det er ikke anmelderi. Det er nok nærmere en slags afgjort ikke udtømmende kuratering af det, jeg efterhånden ved en del om gennem mit felt og virke i den danske kulturbranche: Det aktuelle danske, litterære landskab. Jeg vil forsøge at trække nogle tråde og summere nogle debatter op, og der vil også være en hel del nyt om hvordan vores superforfattere klarer uden for Danmarks grænser — et emne, der nærmest ikke eksisterer på de etablerede medier.
Vidste du for eksempel, at Solvej Balle er udgivet i 23 lande? At Tove Ditlevsen også er kravlet derop, men først efter 2017 — da hun havde været død i godt 40 år — hvor verden takket være ikke mindst Olga Ravn (angriberpotentiale, hvis litteraturen vitterligt havde et landshold) blev ramt af #tovefeber. Og vidste du, at forfatterne Emma Holten og Linea Maja Ernst begge gjorde det ubegribelige i 2024 at være debutantforfattere (Underskud og Kun til navlen) blive solgt til hele 9 andre lande, selv om de ingen forfatterskaber havde bag sig — hvad der er kotyme, så det udenlandske forlag har en eller anden fornemmelse for, at de ikke har købt katten i sækken? Den lille, danske bogbranche gjorde store øjne. Som de eneste i hele landet.
Læs med på LL, når jeg får afløb, så du kan tale med ved watercooleren, og så vi sammen kan tale videre om hvad litteratur er og kan og skal.
(Tilgiv, hvis det roder lidt i hjørnerne, og at der ikke er styr på ting som udgivelsesfrekvens. Skal vi sige: LL udkommer, når jeg synes, der er nok at sige til, at jeg vil attende din inbox? En gang om måneden-ish?)
Hop hen og vær med, hvis du har lyst, og tip gerne dine læsende venner også:
Læs med på LinkedIn, hvis du er nysgerrig på især det heppende kommentarspor, der førte til mine tanker: LINK